I forsommeren 2015 fik jeg lov til at købe nogle replikaer af frankiske ørnefibler til museumsbutikken på LVR LandesMuseum i Bonn make.
En primer er en klædespænde (ligner en nål), hvormed dele af tøj kunne holdes sammen fra bronzealder til middelalder.
Et originalt fund fra LVR LandesMuseums museumsdepot skal tjene som model.
Den originale fibula blev støbt, støbt i 925/- sølv, delvist forgyldt og derefter forsynet med en almandine, som Ædelstensskærer Harald Heinrich slebet ekstra for det.
I samarbejde med museets ansvarlige arkæolog skulle der laves 3 fibulaer i sølv/forsølvforgyldt og hver som en nål eller desuden som vedhæng.
Siden da er ørneprimerne blevet markedsført i museumsbutikken på LVR LandesMuseum i Bonn.
Interessante fakta om frankiske ørnebrocher
De frankiske ørnebrocher er blandt de mest imponerende smykker i tidlig middelalderkunst og afspejler både den tekniske opfindsomhed og den frankiske kulturs symbolverden. Disse kunstfærdige brocher, skabt mellem det 5. og 7. århundrede e.Kr., tjente ikke kun som praktiske fastgørelsesmidler til beklædningsgenstande, men havde også en repræsentativ og symbolsk funktion. Deres karakteristiske design i form af en stiliseret ørn gjorde dem til et vigtigt statussymbol for den frankiske overklasse.
Ørnen havde som brochernes centrale motiv en dyb symbolsk betydning i den tidlige middelalder. Han blev betragtet som fuglenes konge og var et symbol på magt, styrke og beskyttelse. Disse associationer gjorde ørnen til et ideelt heraldisk dyr for den frankiske elite, som også præsenterede sig selv som magtfulde og guddommeligt legitimerede herskere gennem sådanne smykker. Derudover menes det, at ørnen blev fortolket som et bindeled mellem de jordiske og guddommelige sfærer, hvilket desuden gav bæreren åndelig autoritet.
Produktionen af brocher med frankiske ørne var et mesterværk inden for guldsmedearbejdet i den tidlige middelalder. De var normalt lavet af bronze og derefter forgyldte. Overfladen var ofte dekoreret med udsmykkede dekorationer, herunder geometriske mønstre og cloisonnéarbejde, hvor cellerne var fyldt med farvede glasindlæg eller granatsten. Disse teknikker gav brocherne en lys og storslået karakter, hvilket vidner om tidens høje håndværksmæssige niveau. Ørnens øjne og vinger blev ofte fremhævet særligt for at understrege motivets symbolske kraft.
Frankiske ørnebrocher blev normalt båret parvis og blev brugt til at holde tøj sammen ved skuldrene. De var en integreret del af det frankiske aristokratis dragt og blev båret af både mænd og kvinder. Men deres kunstneriske design og brugen af ædle materialer gjorde dem til mere end blot hverdagsgenstande. De var et udtryk for social status og magt, der synligt demonstrerede over for omverdenen, at bæreren tilhørte en privilegeret klasse.
Arkæologiske fund af ørnebrocher er nu et vigtigt bevis på kulturen og samfundet i den merovingerske periode. De opdages primært i frankiske grave, ofte som offergaver i gravene af højtstående personligheder. Deres placering i graven antyder, at de havde symbolsk betydning ikke kun i livet, men også i døden. Sådanne fund giver værdifuld indsigt i de tidlige frankeres sociale strukturer, tro og håndværk.
I dag kan frankiske ørnebrocher beundres på mange museer, hvor de præsenteres som vigtige eksempler på tidlig middelalderkunst og kultur. Deres usædvanlige design og symbolikken bag dem gør dem til fascinerende genstande, der glæder både historikere og kunstelskere. De fortæller historien om en æra, hvor smykker ikke kun prydede, men også udtrykte identitet, magt og tro.