I slutningen af 2015 var en kunsthistoriker fra LVR LandesMuseum Bonn med ønsket om at skabe en Skivebroche i guld samt Citere en ædelstensbroche og samtidig for at beskrive hele fremstillingsprocessen i detaljer dokument.
Det således opnåede dokumentationsmateriale bør bruges til at skabe en vitrine med guldsmedearbejdsplads og at præsentere museumsgæster for en film i baggrunden om fremstillingstrinene for en middelalderlig klædningslås (skivefibula).
Derudover bør der publiceres en omfattende 8-siders videnskabelig artikel om skabelsen af en så storslået grundbog i museumsmagasinet "Reports from the LVR LandesMuseum Bonn".
I løbet af foråret 2016 var medarbejdere på LVR LandesMuseum Bonn flere gange gæster i mit studie, når der var spændende fremgang i produktionen af de to guldbrocher. Derefter tog en professionel fotograf detaljerede billeder af de forskellige behandlingstrin og bad mig om alle detaljerne i et interview.
Denne ekstremt spændende og delte tid med Bonn-museets medarbejdere og fagligheden i tilgangen til den videnskabeligt forsvarlige skabelse af en sådan dokumentation vil altid forblive i min hukommelse som et helt særligt højdepunkt i min professionelle karriere til dato.
Fx kunne jeg få et meget detaljeret indblik i udarbejdelsen af en større udstilling og få en forsmag på den vidunderlige og mystiske 😉 "museumsluft".
Jeg vil altid med stor taknemmelighed huske den intensive tid, jeg har brugt på at arbejde sammen med "museets fagfolk", og er meget stolt over, at jeg kunne bidrage til en sådan udgivelse.
Interessante fakta om guldskivebrochen
Guldskivebrochen er et bemærkelsesværdigt smykke fra tidlig europæisk historie, som ikke kun imponerer med sit kunstneriske design, men også med sin funktion og symbolik. Denne type primer, som hovedsageligt anvendes i Merovingertid (5. til 8. århundrede e.Kr.), tjente oprindeligt som fastgørelsesmiddel til beklædningsgenstande, men blev hurtigt et statussymbol, der udtrykte bærerens sociale rang. Deres navn er afledt af deres runde form og den for det meste gyldne overflade, som blev dekoreret ved hjælp af komplicerede forarbejdningsteknikker.
En guldskivebroche består af en bund lavet af ædelmetal eller bronze, som er dækket af et meget tyndt lag guld. Overfladen har filigrandekorationer såsom graveringer, udstansede dekorationer eller emaljearbejde, som ofte suppleres med inkorporering af ædelsten eller glasindlæg. Geometriske mønstre, dyremotiver eller abstrakte ornamenter, som spillede en central rolle i Merovingertidens kunst, var særligt populære. Designet af en guldskivebroche var dog ikke rent dekorativt, men havde også en symbolsk betydning. Mange af de anvendte mønstre og symboler var forbundet med beskyttende funktioner eller magiske kræfter, hvilket gjorde brochen til en talisman.
Guldskivebrochen var et uundværligt tilbehør i de rige og indflydelsesrige klassers kostume. Det blev normalt båret parvis for at holde tøjet sammen ved skuldrene og var ofte det mest storslåede smykke i et ensemble. Det gennemarbejdede design og brugen af ædle materialer gjorde brocherne til et symbol på magt og rigdom. Prægtige eksemplarer fandt man især i gravene af højtstående kvinder fra merovingertiden, som ikke kun var vigtige som smykker, men også som gravgods.
Fremstillingen af en guldskivebroche krævede højt specialiserede håndværkere, der var uddannet i både metalbearbejdning og dekorationsteknikker. Tidens guldsmede arbejdede med teknikker som granulering, hvor små guldperler blev loddet på overfladen af fibula, eller niello-teknikken, hvor sort emalje blev indlagt i fine graveringer for at skabe kontrast. Disse teknikker vidner om det høje niveau af håndværk og teknisk viden hos den tids håndværkere.
Arkæologiske fund af guldskivebrocher giver værdifuld indsigt i kunsten, kulturen og samfundet i den merovingerske periode. De gør det muligt at drage konklusioner om handelsrelationer, håndværksmæssige færdigheder og social struktur. Mange af de fundne fibulaer viser en bemærkelsesværdig stilistisk mangfoldighed, der afspejler regionale forskelle og påvirkninger fra forskellige kulturer. Guldskivebrocher opdages ofte, især i områder, der var en del af Frankerriget, hvilket indikerer deres særlige betydning i denne region.
I dag kan guldskivebrocher beundres på mange arkæologiske museer, hvor de betragtes som vigtige artefakter fra den tidlige middelalderlige kunsthistorie. De er ikke kun vidnesbyrd om mestring af håndværk, men også et kulturelt udtryk for en æra, hvor smykker var meget mere end blot dekoration. Guldskivebrochen kombinerer funktionalitet, æstetik og symbolsk betydning og forbliver et fascinerende objekt, der fortæller historien om en hel æra.