For et par måneder siden var jeg i stand til at på mit guldsmedekursus Velkommen til en virkelig exceptionel gæst: A metaldetektorister med forskningstilladelse og en lidenskabelig passion for tiden med folkevandring ville med min hjælp opfylde en længe næret drøm: skabelsen af en kopi af en såkaldt "brakteat" i form af et vedhæng.
Dette guldsmedekursus vil helt sikkert forblive et særligt minde for mig. Vi var begge i stand til at udveksle vores viden om historiske guldsmedeteknikker på en vidunderlig måde, uddybe vores viden sammen og simpelthen snakke om tingene i en tilsyneladende uendelig mængde tid ...
Hvad er en brakteat?
Brakteaterne fra folkevandringstiden repræsenterer en særlig form for tidligmiddelalderlig guldplademønt, som var udbredt mellem det 5. og 7. århundrede e.Kr., især i Skandinavien og Nordtyskland. De betragtes som unikke vidnesbyrd om den turbulente æra, som var præget af opløsningen af Vestromerriget, migrerende stammer og kulturelle omlægninger. I modsætning til de senere brakteater fra højmiddelalderen, som for det meste var lavet af sølv, var en brakteat fra folkevandringstiden lavet af tynd guldplade – og tjente ikke primært en økonomisk funktion, men snarere en rituel og symbolsk.
Brakteaten er normalt rund, præget på den ene side og blev ofte båret som en amulet. Mange har et øje eller er perforerede, hvilket indikerer deres brug som smykker eller kultgenstande. Deres motiver er slående og mystiske: de forestiller ofte menneskefigurer, dyrebilleder, runeindskrifter eller hybride væsner, hvis præcise betydning stadig giver anledning til forskellige fortolkninger i dag. Særligt kendt er den såkaldte Type C-brakteat, som viser en stående mandsfigur med en hest svævende over hovedet – et motiv, der ofte forbindes med den nordgermanske guddom. Odin er forbundet med.
En brakteat fra denne periode er stærkt påvirket af romersk møntbrug. Mange tidligere eksempler imiterer romerske guldmedaljoner eller skildrer stiliserede portrætter som dem, der findes på romerske mønter. Men med tiden udviklede der sig deres egne ikonografiske former, som i stigende grad afveg fra den antikke model og afspejlede germansk mytisk indhold. Denne udvikling indikerer en kulturel transformationsproces, hvor fremmede påvirkninger blev absorberet og omdannet til et nyt, uafhængigt symbolsk sprog.
Brakteatens funktion er endnu ikke fuldt afklaret. Arkæologiske fund tyder på, at de sjældent blev brugt i hverdagens betalingstransaktioner. I stedet synes deres betydning primært at have ligget inden for den magiske eller religiøse sfære. Runiske indskrifter på nogle brakteater taler de om beskyttelse, helbredelse eller guddommelig kraft. Mange forskere har mistanke om, at brakteaten tjente som en beskyttende amulet, muligvis båret af medlemmer af eliten for at anmode om guddommelig hjælp eller for at demonstrere tilhørsforhold til bestemte religiøse overbevisninger.
Sådanne brakteater blev hovedsageligt fundet i grave, ofre for heden eller i skattefund – indikationer på, at de havde en høj sentimental værdi. Deres udbredelse er koncentreret i den sydlige Østersøregion, især Danmark, Sydsverige, Norge og Nordtyskland, hvilket understreger deres tætte forbindelse til den germanske kultur i nord.
I dag betragtes brakteaterne fra folkevandringstiden som centrale objekter for forståelsen af Nordeuropas tidlige historie. De fortæller om en overgangsperiode mellem antikken og middelalderen, om sammenkoblingen af politisk magt med religiøse symboler og om et rigt, men ofte kun fragmentarisk overleveret, mytisk verdensbillede. Deres mystiske billedsprog fascinerer fortsat i dag og inviterer os til at genopdage den åndelige dybde og kreative udtrykskraft i en svunden kultur.
Min gæsts tanker om hans motivation til at deltage i mit guldsmedekursus:
"...I transformationsperioden fra senantikken til den tidlige middelalder blev der skabt en guldbrakteat kaldet Sjælland II C. Den blev fundet i det, der nu er Danmark. Det, jeg finder fascinerende ved dette smykke, er det meget unikke formelle sprog, som denne nordiske kultur og dens guldsmed udviklede. I stedet for blot at kopiere gamle romerske former, blev der skabt en unik stil, som sammen med indskriften i Futhark (runeskrift) er unik. Indskriftens betydning er indtil videre blevet fortolket på to måder: enten "Mit navn er Hariuha, den rejsende. "Jeg yder beskyttelse på rejsen" eller "Jeg kaldes Hariuha, jeg bringer held og lykke, når jeg kender ulykke." Rytteren – formodentlig ment som Odin – og hans hest kunne næsten være taget fra en moderne illustration; for mig er det en fantastisk blanding af tidløst design, humor, spiritualitet og håndværk. På et tidspunkt gav min fascination af dette smykke anledning til ønsket om at kunne lave det selv, og jeg begyndte at studere fremstillingsteknikken til sådanne brakteater. Jeg havde brug for hjælp til nogle meget vigtige detaljer, som at lave den ydre dekorative tråd og lodde de enkelte dele sammen, og min første kontaktperson for sådanne ting er Stefani Köster, som allerede havde hjulpet mig med at lave en fingerring for omkring 3 år siden. Stefani viste mig, hvordan man laver tråden, og hvordan man lodder de tynde dele. Som før var det en stor oplevelse for mig at gennemføre dette projekt med Stefani. Med hendes mange års erfaring og den afslappede atmosfære i hendes guldsmedeværksted var det en fornøjelse at kunne lære der..."
Michael H.
Indtryk af færdiggørelsen af brakteatreplikaen af Michael i mit atelier
