Sognet til “Pave Johannes XXIII” i Krefeld har for sin katolske Liturgi en vidunderlig en monstrans fra midten af forrige århundrede. Desværre var den såkaldte "Lunula" i mellemtiden den halvmåneformede montering i midten af en monstrans til præsentation af de indviede Vært faret vild. Derfor modtog vi opfordringen fra kirkerådets koordinator og præsten i Krefeld om at organisere en ny lunula til denne smukke monstrans.
Menighedsrådets repræsentanter besluttede endelig at købe en færdiglavet værtsholder og indpasse den i den eksisterende monstrans. Heldigvis kunne vi finde en lunula, der svarer nøjagtigt til den historiske monstrans med hensyn til størrelse, form og farven på forgyldningen.
Vi lavede endelig i vores studie en specialtilpasset base til den nye værtsholders stabile bolig, hvormed lunulaen nemt kan indsættes i den koniske skinne inde i monstransen under servicen. Endelig blev den nye base højpoleret og forgyldt i 24 karat gult guld.
Slutresultatet var så overbevisende, at sandsynligvis ingen vil genkende ved første eller endda andet øjekast 😉 at monstransen og lunulaen ikke længere udgør en historisk enhed.
Men det vigtigste: Denne smukke monstrans skal ikke længere vente forgæves i sakristiet på at blive brugt i messen og kan endelig igen præsenteres for de troende under liturgien sammen med Værten i al sin pragt og skønhed.
Interessante fakta om lunula og monstranser
Monstransen er et af den katolske kirkes vigtigste liturgiske redskaber og bruges til at fremvise det hellige sakramente, dvs. den indviede vært, til ære. Dens navn kommer fra det latinske ord "monstrare", som betyder "at vise" eller "at afsløre". Monstranser blev først udviklet i højmiddelalderen for at fremme og synliggøre den stigende ære for eukaristien. Siden da har de været en integreret del af den katolske tradition og bruges primært under eukaristiske processioner eller i andagter.
En central komponent i monstransen er den såkaldte lunula. Lunulaen er en lille, normalt halvmåneformet eller cirkulær beholder lavet af metal, der er specielt designet til at holde den indviede vært sikkert og samtidig gøre den synlig. Den er ofte lavet af ædle materialer som forgyldt sølv eller guld og er placeret i hjertet af monstransen, i den såkaldte glaskasse eller ciborium. Dette område er beskyttet af et gennemsigtigt dæksel, normalt lavet af glas eller krystal, så de troende kan se og ære værten.
Lunulaen har en væsentlig liturgisk og symbolsk funktion. Det sikrer, at den indviede vært er sikkert fastgjort under eksponeringen eller processionen uden at blive tilsløret. Deres form og design tjener ikke kun praktiske formål, men også for at fremhæve eukaristiens skønhed og hellighed. Navnet "Lunula" er afledt af det latinske ord "luna", der betyder "måne", og henviser til det ofte halvmåneformede design. Dette design gør det muligt at placere den runde vært, så den er perfekt synlig. Forbindelsen til månen har også en symbolsk komponent, da månen traditionelt betragtes som et lysspejl, svarende til hvordan monstransen gør det guddommelige lys synligt gennem værten.
Monstranser selv er kunstfærdigt designede værker, hvis form og struktur afspejler den centrale betydning af eukaristien i den katolske tro. De er normalt rigt udsmykkede og lavet af ædle materialer, da de indeholder det allerhelligste. Den klassiske monstrans har en stråleform, der minder om solen, og symboliserer Guds herlighed og lys. Strålerne udgår ofte fra en central glaskasse, hvori lunulaen med værten er indlejret. Denne form for stråler er beregnet til at illustrere den guddommelige tilstedeværelse i eukaristien og udstrålingen af Guds nåde på de troende.
Udformningen af monstransen varierer afhængigt af æra og region. I middelalderen var monstranser ofte tårnformede og mindede om gotiske katedraler med talrige buer og tårne. Strålernes form udviklede sig i barokken og er stadig meget brugt i dag. Denne type monstrans er ofte dekoreret med yderligere elementer såsom ædelstene, emaljearbejde eller delikate graveringer, der fremhæver dens skønhed og hellige karakter. Mange monstranser er dekoreret med hellige motiver som engle, kors eller scener fra Jesu liv. Disse dekorationer har ikke kun æstetisk, men også teologisk betydning, da de understreger eukaristiens centrale rolle i Guds frelsesplan.
Monstransen og lunulaen, den indeholder, bruges i den katolske liturgi, især under eukaristisk tilbedelse og i processioner. Under afsløringen af det hellige sakramente fikseres den indviede vært i lunulaen og anbringes i monstransen. Monstransen placeres derefter på alteret, så de troende kan tilbede Kristi nærvær i eukaristien. Under processioner, såsom Corpus Christi, bliver monstransen båret af en præst, ofte under en baldakin, for at understrege øjeblikkets særlige hellighed.
Ærbødighed af eukaristien gennem monstransen har en lang tradition i den katolske kirke og er tæt forbundet med den teologiske tro på, at Kristus er virkelig og væsentligt til stede i værten. Monstransen tjener som et synligt tegn på denne usynlige tilstedeværelse og hjælper troende til at koncentrere sig om eukaristiens mysterium. Monstrans og lunulas kunstfærdige design understreger øjeblikkets hellighed og inviterer en til at opleve Kristi nærvær i værten i en holdning af ærbødighed og tilbedelse.
Fremstillingen af monstranser og lunules kræver et højt niveau af håndværk og kunstnerisk dygtighed. Guldsmede, der skaber disse liturgiske anordninger, arbejder ofte i tæt koordination med kirker og præster for at sikre, at de færdige værker opfylder liturgiske krav samt æstetiske og teologiske krav. De anvendte materialer og dekorationer afspejler den ærbødighed og påskønnelse, der vises til eukaristien.
Monstransen har en dyb betydning i den katolske kirkes symbolik. Det viser ikke kun Kristi tilstedeværelse i eukaristien, men repræsenterer også Guds åbenbaring til verden. Den strålende form af mange monstranser minder os om, at Kristus er "verdens lys", som der står i Johannesevangeliet. Lunulaen, som holder værten sikkert, er en væsentlig komponent, der understreger eukaristiens centrale rolle som kilden og kulminationen på det kristne liv.
Sammenfattende kan det siges, at lunulaen og monstransen i deres forbindelse repræsenterer et dybtgående symbol på katolsk eukaristisk ære. De er ikke kun liturgiske redskaber, men også kunstneriske udtryk for tro. Deres design, deres brug og deres symbolik er med til at synliggøre og håndgribelig eukaristiens centrale betydning i den katolske tro. Uanset om det er i stille tilbedelse eller i den højtidelige procession, er monstransen med dens lunula et imponerende vidne om Kristi ære i eukaristien og inviterer troende til at reflektere over troens mysterium.