I efteråret 2013 gav LVR LandesMuseum Bonn mig til opgave at støbe en romersk guldmønt med en lille løkke fra museumsdepotet.
Den romerske mønt fra det 4. århundrede e.Kr. med billedet af den østromerske Kejserens Konstantin skal støbes og flere af dem replikaer lavet i forgyldt sølv.
Først blev der lavet et siliciumaftryk af mønten. Derefter kunne man ved hjælp af denne form skabe en kunstharpikskopi af den originale guldmønt, som igen blev støbt i 925/- sølv.
Til sidst blev replikaerne af guldmønten galvaniseret og overdraget til LVR LandesMuseum i Bonn til tiden.
Interessante fakta om den romerske guldmønt
Romerske guldmønter, også kendt som Aurei, er blandt de mest imponerende vidnesbyrd om gammel romersk kultur. De afspejler ikke kun Romerrigets økonomiske rigdom, men også dets politiske magt og kunstneriske mangfoldighed. Aureus som guldmønt blev først præget i den romerske republik periode, men den opnåede sin største betydning i den kejserlige periode, hvor den var den centrale guldmønt i imperiet. Med en vægt på omkring 7,3 gram og en høj renhedsgrad lavet af næsten rent guld var disse mønter ikke beregnet til daglig brug, men blev primært brugt til at betale militær og administration eller som et værdifuldt betalingsmiddel ved større transaktioner.
Forsiden af romerske guldmønter bar normalt portrættet af den regerende kejser. Disse repræsentationer havde ikke kun et økonomisk formål, men var også et vigtigt propagandaredskab. Kejseren præsenterede sig selv på mønterne som hersker, guddom eller beskytter af imperiet, alt efter de politiske behov og det budskab, han ønskede at formidle. Ved siden af portrættet var der ofte et sagn, det vil sige en inskription, der fremhævede kejserens titel, dyder eller fortjenester. Bagsiden af mønterne var designet med en række forskellige motiver. De skildrede ofte militære succeser, religiøse scener, guder og gudinder eller allegoriske fremstillinger såsom sejr (Victoria), fred (Pax) eller styrke (Virtus). Hver af disse repræsentationer havde symbolsk betydning og tjente til at styrke Romerrigets magt og stabilitet.
Prægning af guldmønter var tæt forbundet med tilgængeligheden af guld, som kom fra forskellige regioner i imperiet, herunder Spanien, Egypten og Lilleasien. Den romerske mønt var strengt reguleret, og aurei blev fremstillet i statsmønter, hvoraf de vigtigste var i Rom, Lyon, Trier og Antiokia. Kvaliteten af mønterne var høj, og deres guldindhold blev nøje overvåget, hvilket øgede tilliden til aureus som betalingsmiddel. Prægning af guldmønter var dog også et tegn på økonomisk magt og kontrol, da guld var en mangelvare og eftertragtet handelsvare i hele Middelhavet.
Betydningen af romerske guldmønter gik langt ud over deres materielle værdi. De var et vigtigt middel til at styrke sammenhængen i imperiet, da de blev anerkendt som valuta i alle provinser og dermed bidrog til økonomisk enhed. De tjente også som et kommunikationsmedium, der spredte budskaber om kejseren og hans politik, selv til de fjerneste områder af imperiet. Deres kunstneriske design gør de romerske guldmønter i dag til eftertragtede samlerobjekter, der fascinerer både historikere og numismatikere.
Med bortfaldet af Vestromerriget I det 5. århundrede forsvandt også aureus. Den blev i senantikken erstattet af solidus, som blev indført under kejser Konstantin og dominerede det byzantinske riges møntsystem. Men guldmønterne fra Romerrigets storhedstid forbliver et imponerende vidnesbyrd om den økonomiske, kulturelle og politiske betydning af denne æra. De fortæller ikke kun om rigdom og handel, men også om magt, religion og Romerrigets evne til at bevare sine værdier og idealer gennem århundreder.